onsdag den 25. juli 2018

Selvspundet garn - strikkefasthed!


Vil du lære at spinde? 
Sig til når der er to tilmeldte så spinder vi. 200 kr. pr. pers. for en dag.Se mere under etiketten Spindegruppen.

Hvordan strikker du med dit eget selvspundne garn?


By spinning wheel

Når man selv spinder garnet, er det ikke nemt at følge en almindelig opskrift, men det er ikke så svært selv at designe familiens sweatre helt fra bunden.

1)Hvilken pindstørrelse passer til mit garn?
Det kommer an på, hvordan du ønsker din sweater. Skal sweateren være løs eller fast - luftig eller tæt? Du må prøve dig frem, til du opnår den ønskede fasthed i din strikkeprøve.

2) Du skal finde strikkefastheden på dit garn.
Strikkefastheden er hvor mange cm 10 masker fylder:

Slå 14 m op på den spindstørrelse du har valgt og strik 1.-4.rk retstrik. 
5.rk strik de første og sidste 2 m på pinden i retstrik og de midterste 10 m i glatstrik, så ruller strikkeprøven ikke sammen i siderne og det bliver lettere at måle strikkefastheden.
Strik 10 cm glatstrik og slut med 4 rækker retstrik.
Mål nu hvor meget de midterste 10 m der er strikket i glatstrik måler i cm.
Strikkefastheden = antal pinde + antal masker der giver 10x10 cm.

3) Hvor mange masker skal jeg slå op til sweateren?
Du skal nu måle, hvor mange cm de 10 midterste masker fylder og hvor meget 10 rækker fylder.
Hvis 10 m fylder 7 cm skal du dividere hoftevidden med 7 og gange med 10, så har du, hvor mange masker, der skal til for at nå rundt, du skal dog lægge lidt til, alt efter om sweateren skal sidde stramt eller løst. 
4)Tag mål af kæresten.
Rundt om hoften, skuldre og bryst.
Derefter armlængde og længden fra nakke til midt på rumpen, alt efter hvor langt du vil have sweateren.
Mål bredden på hals og skulder.Og afstanden fra skulder til hvor du ønsker at halsudskræing skal begynde. Husk at regne med en ribkant rundt i halsudskæring.

Man må gerne snyde lidt og strikke andre farver ind af garn man ikke selv har spundet. Her min afdøde mands yndlingsmotiv på en sweater han sled op på 15 ved at gå i den hver eneste dag.Da jeg skulle strikke en ny sweater til ham bestemte han motivet og valgte igen det grå hjemmespundne uld med pletvis farvede firkanter.

Sådan karter du ulden
Man kan karte ulden med håndkarter eller på en kartemaskine. Karterne kan købes for omkring 3-400 kr., mens en kartemaskine koster mellem 3-6000kr. Man kan også købe en elektrisk kartemaskine, men den er dyr - 11000 kr.
Så er man nybegynder er håndkarterne måske bedst indtil man ved om det her er noget man bliver bidt af.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hjerter flettet i pil

  Hjerter flettet i pil 45 kr. pr. stk.