onsdag den 25. juli 2018

Spindegruppen

Spindegruppen 
Lær at spinde dit eget garn på håndten og rok. 
Det kræver øvelse, men når tråden glider står munden ikke stille og der spindes en ende over livets store og små genvordigheder.

Sidst blev skolepolitik et varmt emne, vi bekymrer os over udviklingen, der er gået fra en oplevelse af at have medbestemmelse, til at vi havde medhør, til i dag hvor det blot forventes at vi er medgørlige. Derfor har vi inviteret Steen Treumer til at holde foredrag for os.


Hvis du er interesseret så skriv mig.

Spindekursus


Er man nybegynder starter man med at lære at spinde på håndten.Ulden skal først kartes, så skal der trænes og finmotorikken bliver udfordret.
Når først tråden glider,så sidder det i fingrene resten af livet. Ulden kan købes af mig, men I kan naturligvis selv medbringe eget uld.


Vi mødes en lørdag kl. 10 medbringer til fælles frokost og spinder til kl.ca. 16.


Jeg har uld, karter, ten og rok.

Nybegyndere betaler 200 kr. øvrige betaler 50 kr. tildækning af slidtage på karter og ten og brug af kaffe/kage. 
Er du nybegynder starter du på håndten. Det går tilpas langsomt på håndtenen, så du får lært teknikken.
På en kursusdag kan du nå at spinde et lille fed to trådet garn alt efter, hvor fingernem du er.


Fra en kursuseftermiddag i juni 2016. To veninder arbejdede målrettet med karter og håndten. De fik begge spundet små nøgler, som blev tvundet til et lille fed garn. 









Min gamle antikke rok, hvor spolehovedet har mærker slidt ned i træet, af det uld en kvinde i fordums tid har spundet. Det er tankevækkende hvem hun var og i hvilke stuer rokken stod. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hjerter flettet i pil

  Hjerter flettet i pil 45 kr. pr. stk.