onsdag den 25. juli 2018

Myntesaft

Mynte, mynte, mynte!
Den skønne æblemynte med sine tykke, bløde blade gror og gror i min krydderhave. Hvert år flytter den sit stride rodnet til stedet ved siden af sidste år og sætter stilke, der bliver en meter høje. Jeg bruger løs af den, og eksperimenterede mig frem til en skøn pesto.


Myntepestoen blev bare et hit og sælger godt i gårdbutikken.
Den er lavet af mynte, persille og citronmelisse + divers nødder, hvidløg og olivenolie og krydderier. 
Smager himmelsk :-)

Jeg fylder det hele i foodprocessoren og den larmer, snurrer og hakker det hele til vidunderlig pesto. 
Jeg bruger pesto i salat, pasta, kartoffelsalat, på rugbrødsmadder og som snack. 
Som forret:
Jeg tog pesto med til et vennepar , hvor jeg havde inviteret mig selv på middag. Tine serverede pestoen med brødpinde og kalamata oliven, perfekt velegnet til mens vi venter på middagen. Brødpindende knækker man i tre stk. og lægger den ved  siden af hinanden og så det bare med at skovle ind.

Myntesaft
Man kan også lave saft af mynten.
Myntesaft ca. 3 liter:
50 stilke mynte.
2 l vand
2 kg økosukker
1 øko citron i skiver
2 strøgne spsk. vinsyre elelr citronsyre.

Hæld vand,sukker og vinsyre i en stor gryde og varm det langsomt op, til sukkeret er smeltet. Klip med en grensaks mynten i mindre stykker. Stilken giver også aroma til saften og med en grensaks går det som en leg. Skyl mynten i flere hold vand. Læg mynte og citronskiver op i sukkerlagen og lad det småsnurre et par minutter. Lad det afkøle og trække et koldt sted i 3 døgn. Si saften gennem et klæde og hæld det på skolede flasker. Du kan evt. varmebehandle de fyldte flasker i ovnen. Skru lågene løse og lad dem stå i ovnen ved 200 grader ca. 20 minutter. Tag flaskerne ud og skru lågene fast i. Så forlæges holdbarheden betydeligt hvor længe har jeg endnu ikke erfaret, da det er første gang jeg laver myntesaft.
Drikke skal fortyndes 1:3 eller efter behag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hjerter flettet i pil

  Hjerter flettet i pil 45 kr. pr. stk.